Translate

torsdag den 8. april 2010

Vand, Vand og mere vand!

Idag skulle jo være højdepunktet af vores tur sådan ren oplevelsesmæssigt - Vi skulle endelig se det som alle folk snakker om når man siger Canada, nemlig Niagara Falls! Vi havde booket en bustur med alle highlights over nettet med et turselskab  og kl. 9 stod vi klar ved afhentingsstedet fulde af forventninger og med lidt uro i sindet da vejret ikke var det bedste! Faktisk regnede det en anelse og skyerne hang så lavt at man ikke kunne se toppen af skyskraberne som vi stod imellem! Men som man siger i Alberta kan man ikke lide vejret venter man bare 5 min, hvilket vi også regnede med gjalt for Toronto!!! Vi var de første der steg på turbussen og det vidste sig at vi kun skulle have 2 personer mere med, hvilket viste sig at være et ungt par fra England.
Vi havde på forhånd fået at vide at den 1½ times køretur ned til Niagara var ret så kedelig, hvilket viste sig at være ret så heldigt da vi faktisk intet kunne se pga dis/tåge og regn. Men da vi var 20 km fra Niagara begyndte det ligesom lidt at klare op og da vi kom derned var tågen faktisk lettet og regnen holdt op. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan blive våd! Vindretningen passede nemlig med at al vandsprøjt fra Faldet fald på os! Og ja det er sørme meget pænt!!! Inden vi dog fik lov til at se vandfaldet for alvor skulle vi dog lige ind bag vandfaldet først (en del af turen) Dette foregår ved at man bliver gelejded ind i en elevator som så kører 30 meter ned i undergrunden hvor der så er udgravet tunneler som så går ind  bag ved faldet og derfra er der så udkig til vandet eller rettere sagt en vandmur!  Denne måde er det tætteste man kan komme på faldet. Vi skulle egentligt have været ude at sejle med Maiden of the mist, men det var for tidligt på sæsonen!




Horseshoefalls fra neden!





Gustav i tunnelen bagved faldet!










Efter vores tunnel oplevelse havde vi et par timer for os selv og vi bestemte os for at spise frokost med udsigt ud over vandfaldet inden vi gik videre! Hvilket viste sig at være en rigtig god ide! Vi fik et bord ved vinduet med den mest fantastiske udsigt ud over vandfaldet!
Udsigten fra restauranten!!!

Efter frokosten var det så tid til at gå langs med vandfaldet og floden tilbage til byen, hvor vi skulle mødes med bussen igen. OG JA det blev til rigtig mange billeder af vandfaldet som vi nok skal forskåne jer for i første omgang! I får kun et par stykker! Byen Niagara er som et lille Las Vegas med masser af casinoer, hoteller og farvestrålende skilte mv. ikke noget særligt!

Hoteller med udsigt ud over vandfaldene



Kirsten foran horseshoefalls











Vandfaldet på den amerikanske side!!










Vi nåede cirka ½ vejs tilbage til bussen inden det begyndte at regne igen og derefter stoppede det ikke faktisk blev det kun værre jo længere tid der gik, hvilket havde den indvirkning på turen at mange af de planlagte stop blev meget korte eller slet ikke holdt og at vi ikke kunne tage billeder fra bussen da vi ikke kunne se ud af vinduerne! Vi fik dog vores sidste punkt på turen som var et stop på en vingård. Området nede omkring Niagara Falls er kendt for deres gode vine og især for deres Icewine som Canada er meget kendt for! Vingården vi var på producerede faktisk den mest vindende Icewine i verdenen. Vi var dog ikke ret imponerede af smagen. Efter smagsprøverne og lidt vinshopping gik turen så hjem til Toronto igen stadig i kraftig regnvejr! Så efter denne dag fandt vi ud af at det ordsprog fra Alberta om vejret ikke gælder ret godt i Toronto!!! Vi håber nu bare at det kan nå at ændre sig til imorgen, hvor vi skal i Zoo!

Vinsmagning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar