Året 2013

 Nytårshilsen fra præstegården i Edmonton, Alberta.

Ja, igen i år blev det ikke til julekort, men så er det jo godt at man kan lave en nytårshilsen istedet!

2013 ifølge Kirsten

I december så jeg et af de mange opsamlinger af året der gik på  canadisk TV, og på verdensplan virkede det, ifølge programmet ikke som om 2013 var et særlig godt år: terror, dødsfald, naturkatastrofer, togulykker og tilsidst var der nogle få lyspunkter, prinsefødslen i England, Nobels litteratur pris, den nye pave og selvfølgelig Chris Hadfield, den syngede astronaut! Jeg håber at 2014 bliver mere mindeværdig.

For os blev 2013 bestemt et mindeværdigt år. 
Vi havde vores første rigtige ferie til Danmark sammen. De andre gange vi har været hjemme har det været hver for sig eller i forbindelse med familiefester. Denne gang var det for at holde en hel måneds ferie. Vi havde en skøn juni i Danmark. 
Vi var så heldige at vi kunne låne min families sommerhus på Venø og der brugte vi det meste af vores tid. Tusind tak til alle jer som tog jer tid til at besøge os på Venø. Vi nød alle jeres besøg. 
Også tak til alle som inviterede os ud til middage mv.

Når vi ikke havde besøg på Venø brugte vi tiden på lidt praktiske ting der skulle ordnes i sommerhuset. Gustav især nød at kunne fræse rundt på plæneklipperen. Jeg var også så heldig, at jeg, sammen med en god veninde, fik set Sculptures at the Sea i Århus, hvilket var en spændende og  fantastisk udstilling.
Alt i Alt havde vi skøn tid i Danmark hvor vi fik slappet af samtidig med
at vi fik set en masse folk og tog hjem dejlig afslappede og fyldt af gode stunder.

Da vi rejste hjem til Canada i begyndelse havde vi selskab af min niece Sally som skulle bo hos os i 6 uger. Vi nød at have hende på besøg og vise hende vores hverdag. Det blev til besøg på div. Festivaller, tur til bjergene, Drumheller og en uges camp for hende. Vi var kede af at se hende tage hjem igen, for det var rart med lidt ekstra liv i huset!

Både i foråret og efteråret brugte jeg tid på at undervise i Dansk et par gange om ugen. 
Jeg nyder den tid jeg bruger sammen med mine elever og vi har mange sjove stunder sammen. Planen er at i år skal jeg starte en ny begynder klasse op hvis der er nok interesse.

I efteråret tog jeg et gratis kursus i paleontologi (dinosaur studie) via internettet som blev udbudt af universitet her i Edmonton. 
Det viste sig at professoren Phil Currie er gift med en dansker som vi kom i kontakt med og vi var så heldige at få en rundvisning på universitetet i paleontologi afdelingen. Herovre har man en del frivillige til at hjælpe med diverse ting og det viste sig at man kan blive frivillig hjælper på afdelingen, hvilket jeg har meldt mig til og håber at komme igang med inden ret længe. Alt dette udviklede sig også til at jeg fik mine 20 sekunders berømmelse. 
CBC (Canadas svar på DR) havde interviewed Phil Currie omkring et fossil og kurset og de ville gerne snakke med en som havde gennemført dinokurset. Den eneste frivillige de kunne finde var mig så jeg var “så heldig” at blive interviewed til landsdækkende tv.

Sidst i Oktober kom mine forældre igen på besøg herovre. Det var et dejlig besøg og vi var glade for at kunne vise dem lidt mere af hvad der foregår i kirken og i det danske samfund herovre.  



De fik også lov til at opleve en ægte nordamerikansk halloween og begyndelse af vinteren! Derudover var vi på et par ture rundt og se forskellige ting. 
Min mor og Jeg havde et par gode shopping ture og hyggelige dage mens mændene var afsted. Gustav vil fortælle mere om besøget da det involverede ham ret meget!

Jeg var så uheldit sidst i november at falde og slå mit knæ. Det irriterer mig desvære stadigt og jeg kan desvære ikke alt hvad jeg har lyst til. Men har fået grønt lys af lægen til at begynde at træne igen så længe jeg har knæbind på og tager det med ro. Jeg håber at det snart bliver bedre!

Det kommende år bliver forhåbentligt det år hvor vi får taget nogle ture rundt i Canada. Vi vil meget gerne til Montreal og Quebec og derudover håber vi at vi endelig kan komme til Vancouver! Der er indtil videre ingen fra Danmark der har meldt deres ankomst men det kan jo nås endnu!

Jeg vil slutte med at ønske jer alle et rigtigt godt nytår fuld af oplevelser! Kirsten

... i følge Carl-Gustav

Tid der går godt, går hurtigt! Da 2013 gik hurtigt må det have været et godt år. Det var det også på mange måder når der kigges tilbage.

Livet i kirken og menigheden går sin vante gang og forhåbentlig nogle år endnu, da vi har forlænget kontrakten med DSUK frem til juli 2016. Vi nyder at være her på mange måder.

Den største begivenhed i kirken var en lille oversvømmelse vi havde i kælderen i begyndelsen af august. Som følge af et lokalt meget kraftigt tordenvejr med masser af regn pressede overfladevand sig tilbage gennem kloakrørene og stod op af toiletterne og gulvafløb. Forsikringen besluttede at alt inventar der havde været i berøring med kloakvandet skulle udskiftes. Så et skadesservice firma tømte kælderen og rev meget ned og op. 
Vi i menighedsrådet så på situationen og på kirkens bankkonto og på et menighedsmøde blev det besluttet lave en totalrenovering af kælderen. Vi er godt på vej til at få en helt ny kælder med gulvvarme, isolering i væggene!, ny belysning, nyt loft, nye større toiletter hvor den ene er handicapvenlig, nyt køkken med gasblus og nyt varmeanlæg til hele kirken. Forhåbentligt kan vi tage kælderen i brug til marts. Vi har hele tiden kunnet bruge vores kirkerum, men savnet af det sociale rum har været mærkbart på mange måder i menighedslivet.

Kirsten og jeg nød vores fire uger lange ophold i Danmark og især at vi kunne bo på slægtsgården på Venø. Men meget tid til gode bøger i hængekøjen blet det ikke til. Det var rart at se familier og venner!

Mens vi var i DK boede vores gode ven Kimberly i huset og passede vores to katte. Det kan anbefales at have en ”housesitter”.

Det var en underholdende og lærerig oplevelse at have en teenager (Kirstens niece Sally) boende hos os i seks uger. 
Hun pressede mig på vores løbeture og jeg fik et lille indblik i ungelivet anno 2013.

Efter at have kørt Sally til lufthavnen føltes det som kort tid førend vi igen stod i lufthavnen. Denne gang for at hente svigerforældrene. Svigerfar ville gerne på jagt og Kirsten havde via et par af sine danskelever, Christopher og Morten, arrangeret jagt på ”whitetailed deer”. Vi var ikke heldige i lodtrækningen om ”moose” eller ”elk”. Jeg var officielt ”hunterhost” for min svigerfar og Chris og Morten var værter. Vi boede relativt primitivt i hytter med brændeovn og gammeldags lokum (det er altså ....koldt når det fryser 20 grader. Vi kørte så i stor firehjulstrukket pickup up på jagtområdet. Vi sad i telt (man må have tag over i Canada) oppe på en skydeplatform på kontorstol og med gasvarme, så det var luksusforhold. Efter 3 dages venten var der gevinst for svigerfar en søndag morgen og han skød en fin ung buk. 
Det betyder at geviret var lille men at kødet, som Kirsten og jeg fik, var lækkert!

Efter svigermekanikkens afrejse begyndte juleforeberedelserne så småt og december måned bød på de traditionelle julesammenkomster og arrangementer. 
Vi havde lidt mindre aktivitet i kirken pga. af kældersituationen men kalenderen blev fyldt alligevel.

Med kontraktforlængelsen blev der også sat en ramme for længden af vores ophold i Canada og dermed også for hvor lang tid vi har til at se og opleve de steder vi har på listen. 
Så den kommende tid kommer forhåbentligt også til at gå godt og hurtigt. 

Året ifølge Steve og Goethe:

Vi har haft et godt år uden sygdom, hvilket betød at vi ikke fik set dyrlægen ret meget! Vi har også nydt godt af at der har været besøg i præstegården så bliver vi nemlig nusset det mere. 
Især Sally var et stort hit og vi er sikre på vi fik hende omvendt til katteelsker inden hun tog hjem. Derudover har far Gustav lavet et fantastisk kattetræ til os som vi nyder at lege og sove på. Faktisk er det meste af året gået med at sove og spise. Kun engang imellem har vi været uatige fx ved at vække far og mor midt om natten og spise så meget at vi kaster op!

Vi vil allesammen gerne ønske jer alle 
et rigtigt dejligt nytår.

Goethe, Steve, Kirsten og Carl-Gustav

Min mor har skældt mig ud!

"Jeg kan jo ikke læse det du skriver på Facebook", sagde hun den anden dag da jeg havde min ugentlige telefonsamtale med mine forældre hjemme i DK.

Jeg må jo indrømme, at jeg jo ubevidst laver langt de fleste opdateringer på Facebook på engelsk, det er jo det nemmeste - bare ikke for min gamle mor og far hjemme i DK.

Så derfor skal denne blog genoplives så de og andre der ikke lige har så nemt ved engelsk kan følge med i vores canadiske liv! 

Der er lidt at indhente ... 

Kære Alle

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Vi ser i år tilbage på både glædelige og sørgelige minder. Året startede ud meget glædeligt med et bryllup i februar. Gustavs grandkusine Ghita skulle giftes med sin Chris og vi var begge meget involveret i planlægning af festen, da Ghita gerne ville have nogle danske bryllupstraditioner.  Hvem vidste at det ville være så svært at bygge en æresport i februar i -20 grader frost. 

Gustav, Kirsten, Chris, Ghita, Jette og Alex

I marts stod det så igen på bryllup da vores tidligere søndagsskolelærer skulle giftes. Det var et skønt bryllup, som var meget spændende da bruden havde danske aner og gommen indiske. Det var også første gang at vi oplevede at være til bryllup på et naturhistorisk museum, hvor man kunne se på udstillingerne hvis festen blev for kedelig!

April blev en måned med både sorg og glæde. I starten af måneden blev det klart at Artemis vores dejlige hankat var ret så syg. Han havde desvære fået kræft og vi måtte tage den svære beslutning at aflive ham. Vi savner ham stadig. Vi havde for lang tid siden besluttet os for ikke at få nye katte mens vi var i Canada, men kun 3 dage efter vi havde begravet Arte for enden af kirken, hentede vi Steve på dyreinternatet. Vi havde bestemt at vi ville have en middelaldrende, sort, langhåret hankat og vi kom hjem med en ung, korthåret, hvid hankat som elsker Gustav! Det er for os noget helt nyt at have en legesyg kat i huset som løber rundt istedet for at gå, men vi er blevet meget glad for ham og Steve har lært at han engang imellem skal komme op og putte sammen med mig i sengen!

Steve

Sidst i maj fik vi besøg af biskoppen af Lolland Falster, Steen Skovsgaard. Han og konen var herovre for at indvie den nye danske kirke i Calgary. De var hos os i nogle dage og fik set lidt af Edmonton og mødt både menighedsråd og menighed. D. 1. juni var det så endelig tid for mig at få brugt mine U2 billetter. Fantastisk koncert og det lykkedes os endda at få billet til biskoppens kone også!

Vores sommer var for engangs skyld ikke fuld af besøg fra Danmark så vi havde bestemt at vi ville tage nogle ture rundt i vores provins Alberta for at se noget mere af det område vi bor i. Men planer er jo til for at blive brudt og vores sommer kom til at gå med at have en meget syg kat! Goethe vores gamle hunkat fik en depression efter at Artemis døde og Steve kom ind i vores liv. Hun stoppede med at spise, hvilket hos katte udvikler sig til en alvorlig leversygdom! Hun fik i Juni indsat en "feeding tube" så vi kunne tvangsfodre hende med en sprøjte 4-8 gange om dagen. Så jeg var bundet til huset i knap 6 uger. Heldigvis kom hun godt i gennem det og er nu ligeså rund som hun var før! Gustav ville sige hun er Fed!

Gustav var på camping sammen med venner en weekend og vi nåede sammen en enkel campingtur ud til Elk Island Park, men ellers var vi i Edmonton hele sommeren. 

Vi fejrede jo i år en mærkedag! Gustav blev i september 40 og da han ikke ville holde fest, havde vi bestemt at tage en tur til Alaska. Mine forældre og min faster kom over for at fejre dagen sammen med os. Så i starten af september drog vi alle 5 afsted i en 30 fods autocamper. Vi havde en dejlig tur op af Alaska Highway og kom hele vejen op til Klondike og Dawson City før turen gik tilbage til Edmonton. Det lykkedes os at køre ca 6000 km. på 14 dage. Og ja Gustav havde en dejlig dag med gaver, hilsner, Cocio cacaomælk, kage og bøf m. løg! Tak til alle som havde sendt hilsner og gaver på den ene eller anden måde! Gustav fik penge nok til at kunne købe en haglbøsse.

I oktober drog Gustav hjem til Danmark på sin årlige efteruddannelse. Han havde en dejlig tur, hvor der også blev tid til at besøge venner og familie. Jeg nød imens at være alene hjemme og få Steve til også at kunne lide mig!

I oktober havde vi den store sorg at miste vores “canadiske bedstemor” Tove. Da vi kom herover tog hun i mod os med åbne arme og gjorde os til ekstra børnebørn og hun var en stor hjælp. Hun var altid villig til at passe kattene og inviterede os på hjemmelavet dansk mad når vi havde brug for det. Hun vil blive savnet meget af alle som kendte hende. Heldigvis var Gustav hjemme til at stå for begravelsen, hvilket han var meget taknemmelig for. 

I oktober startede jeg også mine danskhold op igen. Jeg havde igen i efteråret 2 hold et begynder og et advanceret og det ser ud til at jeg får 4 hold til januar! Jeg nyder udfordringen og mine elever er opsat på at lære at hvad de kan. 

November og december har som andre år været utrolig travle. Jeg synes vi i år har haft ekstra mange julefester og forberedelser. Men sådan er det jo altid op til jul! Heller ikke i år får vi besøg fra Danmark juleaften men vi bliver alligevel 8+1 hund juleaften, hvilket vi glæder os meget til. Vi kan kun være taknemmelige for at vi har fundet en ny familie og rigtig gode venner som vil holde jul med os! Det bliver igen i år en traditionel dansk jul med en canadisk tilføjelse -  Vi skal have både kalkun og flæskesteg. 

Tiden mellem jul og nytår kommer til at stå i Hockeyens tegn. Vi er så heldige at VM i juniorhockey skal spilles i Edmonton og Calgary. Danmark skal spille alle deres kampe her i byen. Vi har været så heldige at få billetter til to af kampene så vi kan heppe på de danske drenge!

Nytåret skal fejres med gode venner og da den falder på en lørdag-søndag bliver det nok en forholdsvis tidlig affære, selvom gudstjenesten næste dag er blevet flyttet til kl. 14,00.

Næste år ser ud til at blive det store besøgs år. Indtil videre har 4-5 hold fra Danmark meldt deres ankomst, men det er jo også det sidste hele år i vores kontrakt! (Vi håber at kunne forlænge den) Derudover rejser jeg en tur til Danmark i marts for at fejre min fars fødselsdag og i maj tager vi begge en tur til Argentina til konference med DSUK. 

Vi husker ikke altid at ringe og skrive så tit, men I er alle tit i vores tanker. Vi glæder os til at se mange af jer næste år enten herovre eller i Danmark.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et lykkebringede nytår herfra Edmonton.

Kirsten og Carl-Gustav

Grandkusinens bryllup

Jeg, Carl-Gustav, har som det er nogle bekendt familie her i Edmonton. Det er Jette, min mors kusine (morfars side af familien). Jette har tre børn: Ghita, Alex og Aron. Jette er aktiv i kirken; sidder i menighedsrådet og er deacon (frivllig kirketjener).

Vi ser jævnligt min grandkusine Ghita og hendes Chris og har det hyggeligt sammen med dem. Da de så skulle giftes spurgte de om jeg ville gifte dem. Det ville jeg jo selvfølgelig gerne. Derefter spurgte de om det kunne være udenfor kirken. Ja, det kunne godt lade sig gøre. For her i Canada sker det ofte at man blive gift udenfor kirken af en præst. Det kan have forskellige årsager, som ikke kun har noget med rammerne at gøre. Nogle gange er det resultatet af et kompromis og det er for mig OK så længe resultatet er, at præsten vier folk efter det kirkelige ritual!

Ghita spurgte så senere om Kirsten og jeg ville hjælpe med at tilsætte brylluppet nogle danske traditioner - selvfølgelig ville vi det.

Så vi startede med en æresport, som blev fremstillet hjemme på vores spisebord på basis af en granguirlande (plastic, men sådan er det ... roserne var ægte nok). Også fordi der ikke er meget plads omkring døren i deres rækkehus og ej heller meget at fæstne den til.

Den blev sat op fredag aften i forbindelse "indstuderings-middagen" aften før, hvor den nærmeste familie og venneflok spiser sammen og gennemgår brylluppet.

de var glade for deres æresport

Fotografering fandt sted før brylluppet (mens det var lyst udenfor).

Chris, Ghita, Jette og Alex

Brylluppet stod i en fest sal på et hotel nede i centrum af Edmonton. Hyggeligt mindre hotel. Vielsen fandt sted kl. 18.30 foran den kunstige pejs og så kunne vi gå direkte ombord i den uformelle bryllupsreception.

så mangler vi bare bruden

festsalen før ceremoni og gæster

Kirsten havde lavet de traditionelle risposer og vi havde hjulpet hinanden med kransekagestykker. 

Den flotte kransekage-tårn havde Birgit Wildenhoff lavet.

de ka' li' kransekage

Mens Ghita og Chris var væk fra salen introducerede jeg "afklipningen af Chris strømpetåspidser" og "kysse bruden når brudgommen ikke er i salen".

Ghita og Chris kommer tilbage til festsalen

Kirsten holdt tale og introducerede "hjerte-hilsen indslaget" 

som vi selv var meget glade for ved vores bryllup og især på årsdagen efter.

Ghita og Chris holder deres takketale

så klippes strømperne

den første dans

Kirsten i samtale med Lissi, Birgit og Wayne 

stemningsbillede fra salen

Grey Cup!

Så kom Grey Cuppen til byen! For jer der ikke ved hvad Grey Cup er det den 2. største sportsbegivenhed i Canada! Finalen mellem øst og vest i Canadisk fodbold! Canadisk fodbold minder meget om amerikansk fodbold - canadisk skulle bare være lidt hårdere. Edmonton var i år valgt til at være vært og hele byen har den sidste måned gjort klart til at der ville komme omkring 50.000 ekstra folk til byen i den weekend. Det hele startede op onsdag med den officielle åbning af Grey cup weekenden. Hele rådhuspladsen var blevet omdannet til en markedsplads/ legeplads med sponsorer, klubber, udstillinger mm. Blandt andet havde man lavet en Zip Line fra toppen af rådhustårnet til biblioteket - desvære skulle man stå i kø en hel dag for at få lov til at prøve den!

Downtown Edmonton!! 

Hærens bod! Fly + tank man kunne komme op i!

Lørdag var der så parade - Alle holdene med deres Cheerleadere og fanklubber var selvfølgelig med og derudover div. firmaer, Marching bands og gamle fodboldspillere. Gustav skulle desvære lave noget i kirken så jeg tog afsted sammen med Wendy. Heldigvis var vejret blevet mildere ca. -7. I ugerne op til har vi ikke haft over -20 mange dage! Men man bliver alligevel kold når man står stille i 2 timer for at se en parade gå forbi! Men det var kulden værd! Og byen bakkede godt op. Der var fyldt op med folk langs med ruten!

Grey Cuppen 

   

Desvære kom vi ikke i finalen!         

Calgary Stampedes