Translate

torsdag den 8. april 2010

Vand, Vand og mere vand!

Idag skulle jo være højdepunktet af vores tur sådan ren oplevelsesmæssigt - Vi skulle endelig se det som alle folk snakker om når man siger Canada, nemlig Niagara Falls! Vi havde booket en bustur med alle highlights over nettet med et turselskab  og kl. 9 stod vi klar ved afhentingsstedet fulde af forventninger og med lidt uro i sindet da vejret ikke var det bedste! Faktisk regnede det en anelse og skyerne hang så lavt at man ikke kunne se toppen af skyskraberne som vi stod imellem! Men som man siger i Alberta kan man ikke lide vejret venter man bare 5 min, hvilket vi også regnede med gjalt for Toronto!!! Vi var de første der steg på turbussen og det vidste sig at vi kun skulle have 2 personer mere med, hvilket viste sig at være et ungt par fra England.
Vi havde på forhånd fået at vide at den 1½ times køretur ned til Niagara var ret så kedelig, hvilket viste sig at være ret så heldigt da vi faktisk intet kunne se pga dis/tåge og regn. Men da vi var 20 km fra Niagara begyndte det ligesom lidt at klare op og da vi kom derned var tågen faktisk lettet og regnen holdt op. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan blive våd! Vindretningen passede nemlig med at al vandsprøjt fra Faldet fald på os! Og ja det er sørme meget pænt!!! Inden vi dog fik lov til at se vandfaldet for alvor skulle vi dog lige ind bag vandfaldet først (en del af turen) Dette foregår ved at man bliver gelejded ind i en elevator som så kører 30 meter ned i undergrunden hvor der så er udgravet tunneler som så går ind  bag ved faldet og derfra er der så udkig til vandet eller rettere sagt en vandmur!  Denne måde er det tætteste man kan komme på faldet. Vi skulle egentligt have været ude at sejle med Maiden of the mist, men det var for tidligt på sæsonen!




Horseshoefalls fra neden!





Gustav i tunnelen bagved faldet!










Efter vores tunnel oplevelse havde vi et par timer for os selv og vi bestemte os for at spise frokost med udsigt ud over vandfaldet inden vi gik videre! Hvilket viste sig at være en rigtig god ide! Vi fik et bord ved vinduet med den mest fantastiske udsigt ud over vandfaldet!
Udsigten fra restauranten!!!

Efter frokosten var det så tid til at gå langs med vandfaldet og floden tilbage til byen, hvor vi skulle mødes med bussen igen. OG JA det blev til rigtig mange billeder af vandfaldet som vi nok skal forskåne jer for i første omgang! I får kun et par stykker! Byen Niagara er som et lille Las Vegas med masser af casinoer, hoteller og farvestrålende skilte mv. ikke noget særligt!

Hoteller med udsigt ud over vandfaldene



Kirsten foran horseshoefalls











Vandfaldet på den amerikanske side!!










Vi nåede cirka ½ vejs tilbage til bussen inden det begyndte at regne igen og derefter stoppede det ikke faktisk blev det kun værre jo længere tid der gik, hvilket havde den indvirkning på turen at mange af de planlagte stop blev meget korte eller slet ikke holdt og at vi ikke kunne tage billeder fra bussen da vi ikke kunne se ud af vinduerne! Vi fik dog vores sidste punkt på turen som var et stop på en vingård. Området nede omkring Niagara Falls er kendt for deres gode vine og især for deres Icewine som Canada er meget kendt for! Vingården vi var på producerede faktisk den mest vindende Icewine i verdenen. Vi var dog ikke ret imponerede af smagen. Efter smagsprøverne og lidt vinshopping gik turen så hjem til Toronto igen stadig i kraftig regnvejr! Så efter denne dag fandt vi ud af at det ordsprog fra Alberta om vejret ikke gælder ret godt i Toronto!!! Vi håber nu bare at det kan nå at ændre sig til imorgen, hvor vi skal i Zoo!

Vinsmagning

onsdag den 7. april 2010

Toronto here we come

En lille statusraport her efter den 1. hele dag i Toronto!!! - Hold op hvor er vi da ikke på landet længere! Ikke at vi troede det men at kontrasten mellem Edmonton og Toronto er nok noget større end vi lige havde forestillet os!
Vi ankom igår eftermiddags Toronto tid (Toronto er 2 timer foran Edmonton) efter en næsten 4 timers lang flyvetur - Vi var lige ved at overveje bare at tage videre til DK nu hvor vi var så "tæt" på. Elisabeth den danske præst i Edmonton og hendes datter og vores vært for de første par dage i byen var så sød at hente os i lufthavnen og allerede på vejen ud derfra kunne vi mærke at vi ikke længere var på prærien - lige pludselig var der rigtige motorveje, masser af biler, motorvejskryds som man ser i film og ikke mindst kø - rigtig kø som man ser i DK og kørslen var også som i DK. Efter en halvtimes kørsel ankom vi så til den danske kirke og tilhørende præstegård som skulle være vores base og mødte resten af præstefamilien og så blev der ellers snakket og leget resten af aftenen!
I dag var det så tidligt op da vi havde bestilt billetter til at komme ind og se King Tutankamon på Artgallery of Ontario. Da vi jo er i en storby skulle vi jo selvfølgelig tage undergrundsbanen derned hvilket gik ret så smertefrit. Efter at jeg havde fået mit ønske opfyldt med at se king Tut, hvilket var helt fantastisk, så vi lidt mere af kunstgalleriet før turen gik rundt i bymidten. På et tidspunkt må vi jo nok indrømme at vi troede vi var kommet til Kina!!!

Chinatown i Toronto











Vi havde fået at vide at vi skulle tjekke et område ud som hed Kensington marked ud da det skulle være vældig charmerende og da vi kom derind  blev Gustav målløs! Vi må nok indrømme at vi nok aldrig har set noget ligesom det!



                        Et typisk hus/ butik i Kensington








Efter en dejlig frokost på en Tavern gik turen så ned i downtown hvor højhusene ligger på stribe dog er der en gang imellem en perle imellem dem enten et gammelt fredet hus, en kirke eller et kunstværk.
Gustav fik en af sine "drømme" opfyldt da vi gik ind tur ind i CBC huset - svarer til DR-bygningen i KBH.
og så var det også ved at være tid til at vende næsen hjemad igen! så på undergrunden igen og igen lykkedes det os at tage det rigtige tog! og så hjem for at tage en lur hvilket var tiltrængt efter alle de indtryk!
I morgen står den på bustur til Niagara Falls!

Lige lidt billeder fra Downtown Toronto















St. Andrews Church






                                              Pølsevogn i Toronto








mandag den 5. april 2010

Det var så den påske!

Så er vi ovre påsken, som jo er en af de helt store arbejdsuger for Gustav! Herovre er der dog den fordel at 2. påskedag er der ingen gudstjeneste, hvilket jo er dejligt!
I Ansgar var der dansk aftensgudstjeneste skærtorsdag, med et meget lille fremmøde - 6 personer! Men hyggeligt var det dog. Langfredag var der engelsk gudstjeneste om morgenen og Påskedag var der dansk gudstjeneste kl. 9 og engelsk kl. 10.30 med efterfølgende pot luck lunch, hvilket faktisk havde et ret godt fremmøde med masser af mad! Og nu venter vi så bare på at det skal blive tirsdag så vi kan komme afsted på ferie!

Marts er ellers gået med at vi begge har været syge på skift! - Jeg startede med at få en gang maveinfluenza som gjorde at jeg måtte melde afbud til flere ting bl.a. Spring Supper and Bingo som jo ellers er en af forårets store arrangementer! - Gustav fortæller om det senere! Så ingen flæskesteg til mig i denne omgang :-(
Derefter var det så Gustavs tur til at være syg i nogle dage.
Vi fik dog tid til at gå på indkøb efter en ny sofa, hvilket var meget tiltrængt! - Vores gamle loppemarkedsfund af en sofa var efterhånden ved at tabe alle fjedre, så jeg bestemte mig for at ønske mig penge som tilskud til en ny sofa i for tidlig fødselsdagsgave! Så vi er nu de lykkelige ejere af en tudegrim men utrolig behagelig og ikke mindst billig sofa - hvilket vil sige at vi med god samvittighed kan lade den stå herovre når vi rejser hjem!
Kattene har især været glade for den nye anskaffelse især den medfølgende puf var et hit og sofaen er også allerede blevet deres nye kradsetræ selvom vi nu ikke helt er enige i det!


Artemis på sin nye ynglingsplads!










                                             Goethe på puffen







Hygge i sofaen! Og ja jeg har lige farvet hår!

mandag den 22. marts 2010

Isfiskeri


Nej, isfiskeri er ikke når man drikker det sidste af sin whiskysjus og man slynger isterningerne rundt i bunden af glasset - for man drikker ikke whisky med isterninger ... vel?

Isfiskeri er en yndet sport blandt friluftsmennesker i Alberta; mest mænd og især jægere.

Jeg var afsted to gange i februar måned. Jeg må sige, at det er min form for fiskeri!


1 Man tager et styk frossen sø.












2 En bil som ejeren tør køre ud på søen
3 Vælger et godt sted (det gjorde jeg på den anden tur!) 
og så tager man et styk isbor - helst med motor....






4 Man renser hullet for løs is.












5 Så finder man en lille ansjos (i en medbragt bøtte....) og sætter en lille special fiskestang op med indbygget bid-melder (jep, man kan være doven).





















6 Venter og nyder imens enten kulden eller det fine vejr og landskabet.









                                                    


Vagn (ven af Kaj) og Kaj
(President of the Church Board = Menighedsrådsformand)










7 Hiver fisk op og har lov at være stolt!


Det var en god tur!!!


Men hvis man skal spise den så skal den jo også renses og tilberedes!



















Velbekomme!

mandag den 8. marts 2010

De sidste par uger!

Vi har haft et par forholdsvis rolige uger, hvor det ikke er blevet til så meget! Andet end afslutning på OL! Med den mest fantastiske Hockeykamp!!! - Vi sad 5 mennesker og så kampen og afslutningsceremonien i vores kælder:
Gustav har været ude at isfiske et par gange  - hvilket der gerne skulle komme noget om! Nå han på et tidspunkt får tid!
Ellers har det bare været hverdag! Med indkøb, madlavning, rengøring, div. møder og arrangementer i kirken.
Jeg underviser nu en gang om ugen i Dansk i kirkens kælder. Jeg har 8 elever som gerne vil lære begynder dansk. Indtil videre har de lært at sige de mest grundlæggende ting som goddag, farvel, tak, ugedage, hvad de hedder mv. På onsdag skal de lære at gå på indkøb og så har jeg været igang med at lave memory spil til dem så nu må vi se hvordan det går!
Vi har også endelig fået set AVATAR og igår aftes var der jo Oscar uddeling hvor jeg fulgte med i hvem der vandt! Hvilket jo ikke blev Avatar, men det undrer mig nu ikke da historien i filmen er lidt tynd!
I lørdags havde vi fremtids og målsætnings dag i kirken. Hele menigheden var blevet inviteret og der dukkede omkring 40 personer op til en dag om hvad de kunne tænke sig der skulle ske med kirken!
Herovre har vejret været noget anderledes end normalt! - Vi har nu i efterhånden to uger haft plusgrader om dagen, hvilket har gjort at meget sne er forsvundet og at de udendørs skøjtebaner er ved at blive til slush. Vi var i går ude at skøjte med Carrie,Sten og deres børn. Men det var nødt til at foregå på en indendørs skøjtebane!
Ellers så går vi jo og venter på at det skal blive april så vi kan komme afsted til Toronto, hvilket vi glæder os helt vildt til! Billeterne til Museet er booket - (Tut Ank Amon udstilling) og billeterne til busturen til Niagara Falls skal bookes en af de nærmeste dage!