Translate

tirsdag den 18. maj 2010

Sommeren er kommet!

Ja, så kom sommervejret til Edmonton. Her de sidste 4-5 dage har vi haft mellem 25-28 grader og idag var temperaturen helt oppe at vende på 30! Vist rekord for maj måned! Varmen har gjort at vi de sidste par dage har haft travlt med at køre haven sommerklar. Plantet kummer, sat pavillon op og sat tomatplanter!
Gustav og Kaj væltede i sidste uge vores fyrtræ omme i haven sådan at vi kunne få lidt mere lys og luft. Så nu har vi aftenssol på terrassen!





Vi fik Søndag også plantet vores køkkenhave ude ved Sten og Kirsten. Vi fik både sat Kartofler, løg, porre og gulerødder.
Vi var så heldige at blive inviteret på Snobrød og pølser efter vi havde plantet og da Sten og Carrie også var på besøg blev det til en hel hyggelig aften.














Lørdag havde vi vores årlige Elk Island tur med Kirsten, Jeanna og Jette. Vi havde med til bål og grill mad og efter middagen blev det til par spil Kongespil, hvilket var vældig sjovt! Hvorefter vi nød den skønneste solnedgang inden turen gik hjemad.
Vi venter på maden!




Jeanna og jeg spiller Kongespil! Vi tabte

Så bli'r det ikke kønnere!

Ellers er det sidste stykke tid gået med diverse ting. Bl.a har Gustav haft travlt med at gøre klar til Ansgar Villas 25 års jubilæum som blev holdt i Søndags! 
De næste par uger er travlt optaget med konfirmation, barnedåb, sølvbryllup + div andre småting! Men så skulle vi også gerne have et par ugers ro inden Søster kommer midt i juni!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar